AIMÉSTENTZ
   
  i Wettolsheim
på Route du Vin mellem
Colmar og Eguisheim
   
        HISTORIEN BAG AIMÉSTENTZ
 
   
I hjertet af vindistriktet i Alsace ligger vores 14 hektar store vingård, hvor vi sætter stor pris på traditionelle værdier men også på fremskridt i respekt for den natur, vi har nedarvet fra vores forfædre.

Fire generationer Stentz bør nævnes. Først var der oldefar Jacob Stentz (1867-1946), som kort efter 1. verdenskrig i 1919 købte "L'auberge de l'Agneau" og udviklede det lidt efter lidt til gården, som vi kender den i dag. Efter ham kom Théophile Stentz (1892-1966), som startede vinproduktionen og solgte vin engros. Dengang var gården på 3-4 hektar.
 

   
 












  Den virkelige grundlægger, Aimé Stentz (1928-1979) og hans hustru Angèle, besluttede sig for at satse på at udvide. Gårdens areal kom op over 12 hektarer. I 1960'erne var der krisetider for vinbønder, og parret besluttede sig for selv at tappe vinen på flasker og for at opbygge deres eget klientel. De udvidede også sortimentet. Riesling blev introduceret fra 1964, Pinot Noir fra 1967 og Pinot Gris fra 1974.

Siden 1975 har Aimé Stentz udbudt det komplette sortiment af Alsace-vine.

Familievirksomheden ledes nu af sønnerne Louis og Etienne og dennes hustru Jocelyne.
Jocelyne tager Dem meget gerne med på en rundtur i vores kældre. Hun fortæller om og giver smagsprøver på vores Alsace-vine og giver råd afhængigt af, hvad De søger.

1981 : udvikling af Crémant - mousserende vin, tilladt siden 1976

1983 : første Vendanges Tardives, "sen efterårshøst"

1985 : åbning mod internationale markeder og lancering af "Cuvée de la Première Neige" (høstet ved den første sne)

1986 : første Sélection de Grains Nobles samt installation af termisk regulering i kældrene

1989 : første høst af "Rouge d'Alsace" - rød Alsace vin - høstet på Hengst markerne. Installation af den første pneumatiske vinpresse

1994 : første "Cuvée du Vicus Romain" på Pinot Gris-druen, 25 år efter det historiske sted blev opdaget

2001 : indvielse af den nye lager- og tappehal overfor hovedbygningen

2003 : indkøb af den anden pneumatiske vinpresse. Alle druer presses hele mellem 4 og 8 timer

2004 : slut med kemisk ukrudtsbekæmpelse

2007 : første "Cuvée Amatus 2003" til minde om Aimé, en blanding af Pinot Gris og Pinot Blanc, lagret et år på fade. Fra august 2007 overgået til økologisk drift med første øko-vin planlagt til 2011-årgangen.
Første vinproduktion udført af Marc, 5. generation af vinproducenter i familien, efter studier i Bourgogne. Lavet på Pinot Noir 2007-druer i den røde stil som "Rouge d'Alsace" dyrket på Clos du Vicus Romain-marken med sin karakteristiske egnsstil, lagret 1/3 i nye fade, 1/3 i førsteårsfade, 1/3 i andetårsfade med et optimalt udbytte for Hengst markerne på 50 hl per hektar

2010 : Ecocert tildeler os øko-mærket Certification Bio

2012 : første økologiske årgang udbydes. Marc, søn af Jocelyne og Etienne, er nu ansvarlig for druedyrkningen og hjælper Etienne med vinproduktionen.

       
 


Domaine AIMÉSTENTZ
37 rue Herzog - 68920 Wettolsheim

Frankrig

Telefon : +33 3 89 80 63 77 - Fax: +33 3 89 79 78 68
Mail: vins.stentz@calixo.net



Aiméstentz konceptet | vingådens historie | økologi | vore Alsace vine | romersk rasteplads |
Stentz' terroirer | nyheder | galleri | info | forside