AIMÉSTENTZ
en filosofi, en stil
   
  Alsace-vin fra Aiméstentz
i Wettolsheim
på Route du Vin mellem
Colmar og Eguisheim
   
        AIMÉSTENTZ KONCEPTET
 
   
For at opretholde den høje standard er vi særligt omhyggelige med:

vores kendskab til de forskellige jordtyper som vi dyrker vin på :

Det er strengt nødvendigt at kende sin jord, blandt andet i kraft af jordbundsanalyser for at få vinmarken til at yde sit bedste. For eksempel giver en vinmark af sandstensjord, granitstensjord eller sandjord (1) mindre udbytte end en mark med jord der indeholder ler, mergel og kalksten (2).
     


Det forudsætter en balance mellem drue og jord, men også en god sammenhæng mellem solmængden, mikroklimaet, landskabet og druesorten. Således kan Riesling, Sylvaner og Pinot Blanc opnå dejlig modenhed i jord af type 1, mens Pinot Noir, Pinot Gris og Gewurztraminer bedst kan blive moden med tæthed og saftighed ved at vokse på jord af type 2, såkaldt "tungere jord". Dog er det nødvendigt med en mere specifik analyse i forhold til frugtbarhed, fordi ikke alle kalk- og lerjorde er ens.

vores markers liv igennem årene  :

- pløjning / græsbevoksning i hver anden række
- tilførsel af "hjemmelavet"gødning for at fremme jordens mikrofauna og floraens biodiversitet. Vi gøder jorden og ikke vinstokkene, som udnytter og optager næring fra diversiteten i de frigjorte mineraler.

Denne dynamik er den "vigtigste ingrediens", der kræves for at kunne kontrollere vinstokkens vækst og samtidig forebygge sygdomme i planterne.
Beskæringen afpasses til hver enkelt vinstok.

Vi har frivilligt valgt en dyrkningsmetode, som forebygger risici og griber mindst muligt ind i naturen.
Alle vores plantebeskyttelsesmidler er godkendt til økologisk landbrug.
Hele vores produktion er siden august 2007 gradvist gået over til ØKOLOGISK dyrkning.

Før høsten tages 2-3 prøver af druerne for at konstatere, hvor modne de er. Høstning ved optimal modenhed foretages udelukkende ved håndkraft med manuel sortering på stedet.

Vi har mindre udbytte (ca. 10-15 % end det tilladte), og de hele druer kommer modne og sunde frem til trykluftpressen og presses blidt i flere omgange over 4-8 timer, og sådan får vi most uden tilsat sukker, hvor de mineralske elementer fra druernes frugtkød frigøres og blander sig med saften.

Før saften ved tyngdekraftens hjælp ender i kar af glasbeton, køles den ned til mellem 10 og 15 grader. Dette indebærer en naturlig klaring. Efter 12-24 timers statisk klaring omstikker vi mosten. Vi kontrollerer gæringen, der foregår mellem 18 og 22 grader, og således opnår vi en mere fed og koncentreret vin.

Vinene lagrer i 6 måneder og klares igen i foråret.
Cepage-vine tappes på flasker efter 6 til 10 måneders lagring.
Terroir-vine, herunder VT (sen høst) og SGN, ældes på vinfade, hvor vinens forædling fortsætter via mikro-iltning.
Tappes på flasker efter 12 til 15 måneder.

På trods af klimaets omskiftelighed bliver vi for hvert år bedre, mere præcise, og fremfor alt sikrer vi ensartet smag i vore vinårgange.

Takket være vores forståelse af og arbejde med de forskellige jordtyper (vi er medlem af foreningen Vignes Vivantes siden 1998, kort efter den blev oprettet) kommer vores markers rigdomme mere og mere til deres ret: vores seneste tre årgange afspejler denne aromatiske kompleksitet og er derfor endnu mere vellykkede end de foregående.

   
     
   
     
   
       
 

Domaine AIMÉSTENTZ
37 rue Herzog - 68920 Wettolsheim
Frankrig
 
  Tel : +33 3 89 80 63 77
Fax: +33 3 89 79 78 68
Mail: vins.stentz@calixo.net
 
 


Aiméstentz konceptet | vingådens historie | økologi | vore Alsace vine | romersk rasteplads |
Stentz' terroirer | nyheder | galleri | info | forside